mandag den 28. november 2016

Når passion og arbejde mødes

I skrivende stund er det lørdag formiddag.

Jeg har brugt formiddagen på at øve julesange til musikundervisningen. Jeg gør en dyd i at få øvet hjemme og på den måde kombinere min passion for musik med min undervisning. Selvom jeg kender flere af sangene, er det vigtigt at få øvet dem godt igennem, så jeg har overskud til også at undervise, mens jeg spiller. Jeg tror nogle gange at ikke-musiklærere glemmer, hvor meget forberedelse der faktisk skal til - selvom man er en dygtig musiklærer. :)

Jeg synes også det er virkelig vigtigt at forny sig. Derfor udfordrer jeg af og til mig selv med nye sange. Senest har jeg spillet "Efterårsblæst" fra Dansk Sang, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg synes teksten var rigtig fin og så har jeg valgt at spille melodien i swing. Dejligt lille stykke musik!

Jeg er meget glad for Dansk Sang sangbøgerne
- som kun er blevet bedre i MAX udgaven!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar