lørdag den 19. november 2016

Emneuge - torsdag

Sidste chance! I aften skal slaget stå og vi skal bruge dagen på at blive helt klar.

Vi starter med at øve vores repertoire igennem i den første time. Derefter er mine elever overladt til sig selv, mens jeg laver lyd på skuespillerne, som skal have trådløse headsets på. 

Efter formiddagspausen laver jeg en lille for-generalprøve med orkestret. Vi spiller det hele igennem i den rigtige rækkefølge og får de sidste aftaler på plads. Det fungerer rigtig fint. 

Efter middagspausen er der generalprøve for alle. Indtil nu er alting gået så fint, men ved generalprøven går alt muligt galt. Skuespillernes mikrofoner vil ikke helt virke, forlængerledningerne bliver overophedede og slår fra igen og igen, mit klaver vil ikke tænde og jeg må løbe omkring og holde styr på det hele på en gang. Men det lykkes og faktisk går det ganske godt. Jeg når dog at blive en anelse stresset og nervøs for aftenens show!! 




Om aftenen går det virkelig godt! Det hele ender med at blive en stor og god oplevelse for både eleverne og mig. De er allesammen virkelig dygtige og jeg er super stolt af dem! Det er helt vildt, hvad de/vi har nået på 3 dage - i alle 5 værksteder. 

Det er en uge, som har vist, at man kan, hvad man vil. Det behøver ikke være svært at lave musik og teater med børn. Hvis man forbereder sig, tror på det og lader noget af det være op til processen, så skal det hele nok gå! :)

En meget livs- og arbejdsbekræftende uge, hvor folkeskolen i sandhed har haft musik på spil :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar