tirsdag den 4. september 2018

Et år er gået....

Et år er gået siden jeg sidst skrev på bloggen - og det er fordi, jeg har udvidet familien med en dejlig lille søn <3

Nu er jeg tilbage på min pind og har fuld gang i musikundervisningen i 2.-7. klasse. Jeg har både ugentlige timer og fagdage med mine musikhold. Det er skønt at være igang igen, selvom hovedet godt kan være lidt tungt efter en lang arbejdsdag med masser af gang i den og musik.

Jeg har lige afsluttet et forløb med sammenspil i 5.-6. klasse. De er 26 højrøstede og livlige elever og derfor var det lidt af en prøvelse af skulle lave sammenspil med hele flokken, men jeg har sat mig som mål for dette skoleår, at netop den klasse, skal have en god oplevelse med at have musik. Det har ikke altid været tilfældet førhen - desværre. Musiktimerne skal selvfølgelig være fagligt lærerige, men de skal også være sjove og sociale!

Vi spillede "Hvor skal vi sove i nat", som åbenbart har været i X-factor siden jeg sidst var på arbejde. Så børnene kunne den næsten udenad, hvilket var en stor hjælp i starten. Vi øvede sangen af flere omgange og derefter blev eleverne delt ud på instrumenter. Besætningen bestod af percussion (shakers, guiro, tambourin, bongo), trommesæt, guitar, bas, keyboards og sang. Det endte faktisk med at blive et udmærket resultat.

Om lidt skal jeg have musik med 4. klasse - og vi laver også sammenspil :)

Ha en dejlig tirsdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar