tirsdag den 18. september 2018

Emneuge, livstræet og musikværksted

På min skole skal vi have en kreativ emneuge, som skal tage udgangspunkt i Livstræet. Som skolens glade musiklærer skal jeg selvfølgelig have et musikværksted og denne gang skal jeg have en gruppe elever hele ugen, så vi til sidst kan præsentere et produkt i form af en forestilling/teaterkoncert/noget...

Jeg skal have børn fra 2.-5. klasse i mit værksted, så der skal spændes vidt, for at få et godt stykke færdigt arbejde. Jeg har prøvet at arbejde med dette spænd før, da jeg lavede en teaterkoncert med et hold fra 2.-7. klasse. Jeg valgte nogle gode kapaciteter ud fra de ældste klasser og tog nogle af pigerne med fra de yngre, som jeg vidste har musikalitet og er lærenemme og gode til at synge. Det blev en helt fantastisk oplevelse, både i proces og produkt, så jeg har høje forventninger til denne gang.

Jeg sidder i øjeblikket og forsøger at spore mig ind på, hvad vi skal lave. Jeg tænker, at vi skal have et lille stomp-stykke, et sammenspilsnummer og en korsang. Evt. en korsang mere, hvis vi kan nå det.

Stompstykket vil jeg selv arrangere og komponere, mens jeg håber på at kunne finde et færdiglavet arrangement på et sammenspilsnummer.

Lidt tirsdagstanker herfra. God dag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar